Kanelsnegls-fusk: Sneglesnyder slår til mod bager men blev afsløret af overvågningen


Arkivfoto


Tirsdag klokken 14.35 kom en kunde ind i en bagerforretning i Slagelse.

Manden købte en kanelsnegl.

Han betalte med en 500-kroneseddel.

Han fik nogle småpenge og to 200-krone-sedler i byttepenge og her begyndte sneglesnyderiet.

Han skjulte den ene pengeseddel og påstod, at han ikke havde fået de rigtige byttepenge.

På videoovervågningen fra forretningen kan det ses, at det lykkedes ham at skjule en 200-kroneseddel i lommen.

Således fik han snydt sig til yderligere 200 kroner.

Politiet skal nu granske videobillederne for på den måde at kunne identificere sneglesnyderen.