70-årig kvinde fik bilrøvere skræmt bort med håndtaske og høje skrig


Arkivfoto


Op til weekenden udspillede sig en dramatisk scene på parkeringspladsen ved Ringsted togstation.

Det skete fredag aften, hvor en 70-årig kvinde slog alarm til politiet.

Kort før hun ringede, var hun blevet truet af tre mænd.

Den ene havde måske endda haft en kniv i hånden.

Episoden fandt sted på parkeringspladsen, hvor kvinden havde startet motoren i sin bil for at afise ruderne inden kørsel.

Under dette havde tre mænd opsøgt hende og verbalt truet hende til at forlade bilen.

Den ene havde formentlig en kniv i hånden.

Det ville hun ikke finde sig i.

Hun tog resolut sin taske, slukkede bilen og tog bilnøglen og steg ud af bilen.

Hun konfronterede de tre mænd og begyndte at skrige højlydt.

Det mændene til at stikke halen mellem benene og flygte i retning mod Dagmarskolen.

Kvinden havde ikke lidt fysisk overlast ved mændenes forsøg på at få hendes bil.

Flere patruljer ledte forgæves efter de tre mænd, der af kvinden blev beskrevet som:

Mænd, iført sorte jakke/trøjer og den ene bevæbnet med en kniv.

Politiet har optaget rapport om sagen, der behandles som et forsøg på røveri af kvindens bil.

I den anledning vil politiet gerne i kontakt med andre, der måtte have set de tre mænd på eller ved togstationen og dens parkeringsplads fredag aften.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.