Arkivfoto
Politiet blev tidlig tirsdag eftermiddag alarmeret om en skoleblotter.
De sendte straks uniformerede betjente og en indsatsleder til stedet.
Skoleblotteren havde slået til på Frydenstrand Skole på Abildvej i Frederikshavn.
Politiets foreløbige efterforskning har vist, at en ukendt mand et sted på skolens område blottede sig for mindst en elev.
Herefter forsvandt han fra stedet i retning mod Engparken.
Signalementet er indtil videre sparsomt, men det lyder:
Mand, 30-40 år. Han er høj og iført blå hue, blå bukser og sorte sko. Han havde plettet hud i ansigtet.
Personer med oplysninger i sagen opfordres til at henvende sig til politiet på 114.