Mand er påkørt af letbanetog i Aarhus


En mand er mandag morgen blevet påkørt af Letbanen i Risskov i Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

På Midttrafiks hjemmeside fremgår det, at L1 ikke kører mellem Aarhus H og Lystrup. Men fra og med afgangen fra Aarhus H klokken 9.48 køres der igen på hele strækningen til Grenaa.

Afgangene, der kun kører mellem Aarhus H og Ryomgård, starter op med afgangen klokken 12.18 fra Aarhus H.

Midttrafik oplyser, at man kan se aflysninger og forsinkelser på infoskærme, Midttrafik live og på Rejseplanen.

– Søg eventuelt alternative rejsemuligheder på rejseplanen.dk, skriver Midttrafik.

/ritzau/