52-årig mand og ung kvinde: Taget med pumpgun, kilovis af skunk og masser af kontanter


Arkivfoto


Østjyllands Politi fremstiller torsdag en 52-årig mand og en 20-årig kvinde i grundlovsforhør.

Det sker ved Retten i Aarhus.

Begge sigtes for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Dertil for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Kvinden og manden blev onsdag anholdt på en adresse i Risskov.

Under ransagningen af deres lejlighed fandt politiet en del kilo skunk samt et større kontantbeløb.

Derudover lå der en pumpgun i lejligheden.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.