Mistænkt for røveri: Ung mand efterlyses med navn og foto


Foto: Politiet


Østjyllands Politi efterlyser den 23-årige Mohamed Ahmed Abdi Farah.

Han er mistænkt for at have medvirkende til et røveri lignende forhold i december i Aarhus.

Politiet har i noget tid søgt efter den 23-årige, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham.

Derfor offentliggør politiet nu navn og billede i håb om at få tips eller oplysninger fra personer, der har en formodning om, hvor han befinder sig.

I den sag, som den 23-årige er mistænkt i, sidder to mænd på 16 og 20 år p.t. varetægtsfængslet.

Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Østjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.

Den eftersøgte vurderes ikke til at være farlig, men hvis man ser ham, skal man ikke selv tage kontakt men i stedet ringe til politiet.

Alle oplysninger kan gives på telefon 1-1-4.