Dømt: Far voldtog sin 12-årige datter og fortsatte i to år


Arkivfoto


En 38-årig mand fra Fredericia er fredag blevet dømt for voldtægt i en nævningesag ved Retten i Kolding.

Manden blev idømt syv års fængsel.

Han blev dømt for at have voldtaget sin datter.

Voldtægterne startede i april 2020.

De fortsatte i to år til april 2022.

Pigen er i dag 14 år, så hun har været omkring 12, da voldtægterne begyndte.

Faren blev også dømt til at betale sin datter 150.000 kr. i tortgodtgørelse.

Efter dommen udbad faren sig betænkningstid.