Foto: Politiet
Fem mænd trængte torsdag den 17. november 2022 omkring klokken 21 ind i en lejlighed.
Her angreb de beboeren og begik vold mod vedkommende.
Det skete Ved Bellahøj Nord i Brønshøj.
Københavns Politi beder nu om hjælp til at identificere to af gerningsmændene.
De to efterlyste mistænkte beskrives som:
A: Mand, ca. 25-35 år, 175-185 cm høj, almindelig af bygning, lyst kort hår, lys i huden.
Han var iført briller, en sort jakke, hvid skjorte, sort bæltetaske, lyse jeans og sorte mokkasiner.
B: Mand, 20-30 år, 180-190 cm høj, almindelig til kraftig af bygning, mørk i huden.
Han var iført en blå jakke af mrk. Stone Island, sort halsedisse, sort bæltetaske af mrk. BLS, sorte træningsbukser og sorte sko.
En person er på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet i sagen, oplyser politiet.