Arkivfoto
Politiet blev natten til fredag kontaktet af en borger.
Vedkommende havde observeret en bilist køre slingrende rundt i Aarhus C.
Borgeren mistænkte bilisten for at være påvirket og kunne samtidig oplyse, at han nu holdt for tomgang i krydset på Guldsmedegade.
Kort efter var en patrulje på stedet.
Da de gik hen imod bilen, steg en 20-årig mand ud fra førersædet med en lattergasflaske i hånden.
Den 20-årige havde problemer med balancen og talte snøvlende.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at have kørt bil efter at have indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.