Tre mænd fulgte efter offer: Røvede Rolex-ur med slag og spark


Foto: Politiet


Den 9. oktober 2022 omkring klokken 5:40 steg en mand af metroen på Fasanvej og gik op på Nordre Fasanvej.

Her blev han overfaldet med slag og spark og frarøvet et Rolex-armbåndsur af tre gerningsmænd, der havde fulgt efter ham i metroen.

Efter røveriet løb gerningsmændene retur til Fasanvej Metrostation og forsvandt fra stedet.

Københavns Politi beder om hjælp til at identificere de tre mænd, der er mistænkt for gaderøveriet.

De mistænkte beskrives som:

A: Mand, 25-30 år, 165-175 cm høj, almindelig til spinkel af bygning, anden etnisk baggrund end dansk, brun i huden, kort mørkt hår med høje tindinger.
Han var iført mørkebrun frakke med længde til lige over knæene, mørk skjorte, sorte jeans, lyse strømper og mørke sko. Han røg en cigaret.

B: Mand, 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, mørkt tæt hår, mørkt kraftigt fuldskæg.
Han var iført en blå og sort jakke med hætte mrk. The North Face, mørkegrå bukser (muligvis cargo), hvide kondisko af mrk. Nike.

C: Mand, 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, anden etnisk baggrund end dansk, brun i huden, kort mørkt hår friseret mod venstre side, kortklippet fuldskæg.
Han var iført en sort jakke/bluse, mørkegrå jeans og hvide sko.

Har du oplysninger i sagen, beder vi dig kontakte Københavns Politi på telefon 1-1-4.