Arkivfoto
Den danske musiker Hugo Helmig gik bort 23. november. Det bekræfter hans far, Thomas Helmig, fredag på sin profil på det sociale medie Instagram.
– På dit alt for korte livs sidste aften sad vi to sammen i sofaen i din lejlighed. Vi spiste og så “Notting Hill”, og vi snakkede og vi snakkede, skriver Thomas Helmig.
– Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden. Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op.
– Og nu er du så pludselig ikke “her” længere men levet videre et sted “dybt inde i mit hjerte”, hvor jeg vil bære dig med ømhed, stolthed og betingelsesløs kærlighed resten af mit liv.
Hugo Helmig Toft Simonsen blev 24 år.
/ritzau/