Arkivfoto.
Uligheden er større i Danmark end nogensinde målt før.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, der torsdag beskriver, at gini-koefficienten er over 30 for første gang, siden man startede med at måle i 1987. Dem med de største formuer har fået mest glæde af stigningen.
– Det er bestemt bemærkelsesværdigt, da der er tale om det højeste niveau for gini-koefficienten i statistikkens levetid, siger cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en skriftlig kommentar.
Det er til trods for, at regeringen og dens støttepartier har haft et erklæret mål om at sænke uligheden i samfundet, men i stedet er den øget.
Koefficienten, som er et mål for ulighed i indkomst, er steget fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021.
Udviklingen skyldes især en stor stigning i formuer, som isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point forrige år.
Det skyldes i høj grad den ekstraordinære fremgang på aktiemarkedet i særligt 2021, hvilket har ændret sig markant i år, hvor aktiemarkedet er faldet markant.
Dermed er stigningen formentlig et øjebliksbillede, da det toneangivende aktieindeks er faldet med cirka 16 procent siden årsskiftet.
Samlet set har dem med de største formuer øget den endnu mere.
Formuen for dem med de højeste indkomster voksede med 6,3 procent, mens der i midten skete en stigning på omtrent to procent.
Indkomsterne er dog også steget mærkbart i bunden, hvilket skyldes stigningen i beskæftigelsen og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere.
– De seneste års jobfest har altså løftet indkomsterne mærkbart for de personer, der tidligere befandt sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Tore Stramer.
Alt i alt har rød blok ikke leveret på løftet om at mindske uligheden. En af forklaringerne er, at tobaksafgifterne er forhøjet, hvilket især har ramt dem med lavest indkomst.
– Mette Frederiksen har ført en politik, som øger uligheden varigt, når man indregner de afgiftsstigninger, hun har gennemført.
– Der er en stigning i gini-koefficienten på 0,7 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at de røde partier ville have uligheden sænket, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
Hvis alle i et samfund havde samme indkomst, ville koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster, ville den være 100.
/ritzau/