Arkivfoto
En 38-årig mand er torsdag kendt skyldig i vold med døden til følge.
Det skete i december 2021 i en lejlighed i Pontoppidansgade i Randers.
Her døde offeret, en 43-årig mand efter, at den dømte havde stukket ham med kniv.
Da politi og redning kom frem til lejligheden fandt de den 43-årige liggende med livstruende skader.
Den sårede mand var kun blevet stukket med et enkelt knivstik
Alligevel stod hans liv ikke til at redde trods forsøg på hurtig førstehjælp.
Retssagen blev behandlet som en tilståelsessag, da den tiltalte i forvejen havde erkendt at have begået voldshandlingen, der førte til den 43-årige mands død.
Han tilstod igen torsdag ved retten i Randers og har modtaget rettens dom på otte års fængsel.
Den 38-årige mand udbad sig betænkningstid efter at have modtaget sin dom, hvorfor han fortsat sidder varetægtsfængslet.