Tog anden mands løbehjul med vold: Offeret fik flere slag og spark


Arkivfoto


En 25-årig mand fra Børkop er sigtet for vold.

Han forsøgte i weekenden at stjæle et el-løbehjul på Banegårdspladsen i Maribo.

Ejeren af løbehjulet så dette og konfronterede den 25-årige løbehjulstyveknægt.

Det faldt dog ikke i god jord.

Tyven tildelte offeret flere slag og spark, men han kom dog ikke langt med løbehjulet.

Kort efter blev han nemlig anholdt af politiet.

Den 25-årige voldsmand blev løsladt efter endt afhøring.