Efterlyst: Her er pistolmanden fra Sønderborg på sin sølvskinnende mountainbike


Foto: Politiet


Politiet har siden søndag aften efterforsket en skudhændelse og to brande, der fandt sted i aftes og natten til mandag i Sønderborg by.

Skyderiet fandt sted omkring klokken halv ni søndag aften i Store Rådhusgade i Sønderborgs centrum.

En 21-årig mand fra Sønderborg såret.

Politiet offentliggør nu billeder af den formodede gerningsmand til skyderiet.

Gerningsmanden kom cyklende på en nyere mountain-bike med et sølvfarvet skær.

Som det fremgår af billederne havde gerningsmanden reflekser på hjulene og dæk af mærket ”Kenda”.

Manden var desuden maskeret.

Har du oplysninger i sagen kontakt politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.