Foto: Politiet
Denne mand er mandag blevet efterlyst at politiet med foto for at have begået kvalificeret vold med kniv i Fredericia
Det skete lørdag den 20. august 2022 omkring kl. 15.00 i Gothersgade i Fredericia.
Her blev en 31-årig mand udsat for vold ved brug af en kniv.
Politiet efterlyser nu den formodede gerningsmand, der har følgende signalement.
Mand på 18 – 20 år med en højde på 170-180 cm og spinkel af bygning.
Han beskrives herudover som mellemøstlig af udseende med brun hud og sort hår, der er længere og let krøllet øverst på hovedet, men kortklippet i siderne.
Han har skæg, der er er lidt længere ved hagen – og med en tynd stribe skæg ved ørene og til hårgrænsen.
Han var den 20. august under hændelsen iført en sort t-shirt, sorte sko, mørkeblå jeans i denim stof, der havde huller stoffet, herunder bl.a. på højre knæ og ved hver for lomme.
Herudover var han også iført en sort kasket, der var mønstret foran ved panden og på skyggen i en beige-agtig farve.
Han var bevæbnet med en kniv i linningen i højre side af bukserne.
Genkender du manden, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde frem til ham, så kontakt Sydøstjyllands Politi via 1-1-4.