Arkivfoto
En 24-årig mand er blevet tiltalt for drabet på en 24-årig kvinde.
Kvinden blev fundet kvalt i en bil, der var kørt i vandet ud for Jollevej ved Amager Strandpark.
Bilen og kvinden blev fundet den 3. januar 2022.
Kort efter blev den 24-årige mand anholdt, og han har siddet varetægtsfængslet siden grundlovsforhøret den 4. januar.
Den tiltalte var kæreste med kvinden.
Ifølge tiltalen kværkede kan sin kæreste i bilen den 2. januar i tidsrummet mellem ca. kl. 22.30-22.40.
Det skete i Valby, hvorefter manden kørte bilen til Amager og ud i vandet.
Han er nu tiltalt for manddrab efter straffelovens paragraf 237 og usømmelig behandling af lig efter paragraf 139, stk. 1.
Sagen vil blive behandlet i Retten på Frederiksberg, men den er endnu ikke berammet.