Arkivfoto
Det er sidste udkald inden anholdelse.
Sådan starter en pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Her oplyser de, at de vil jagte skyldnere, der ikke er mødt i Fogedretten.
Sidste gang, de havde menneskejagt, indfangede de 40 mennesker på deres bopæle eller arbejde og eskorterede dem i retten.
I dag er der 129 personer i politikredsen, der kan forvente besøg af politiet.
Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer derfor kraftigt til, at personerne selv får afklaret deres mellemværende med retten.
Nordjyllands Politi har også fulgt trop i skyldnerjagten.
De har indfanget 34 personer, hvoraf flere havde mere end en sag afventende i retten.
”Det er klart, at det er ærgerligt, vi skal bruge ressourcer på at køre ud og anholde folk, som selv burde være mødt op,” lyder det politiet.