55-årig anholdt: Fremsatte trusler mod gymnasium


Fyns Politi har torsdag anholdt en 55-årig mand.

Han er blevet sigtet for at fremsætte trusler mod Nyborg Gymnasium.

Manden blev anholdt på en adresse i Nyborg, efter at politiet iværksatte en eftersøgning af ham både på gymnasiet og på adresser i Nyborg.

På grund af truslerne iværksatte Fyns Politi en større undersøgelse af gymnasiet, og derfor blev både undervisningen samt en valg-debat aflyst.

Fyns Politi kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere om sagen.