Mand standset uden kørekort – nu har han heller ingen bil


Arkivfoto


Politiet standsede mandag morgen en 24-årig mand i bil.

Han kom kørende sydpå ad Sydmotorvejen ved Rønnede.

Det viste sig, at den unge mand var frakendt førerretten.

Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

En nærmere undersøgelse afslørede yderligere, at dette ikke var første gang.

Bilisten er flere gange tidligere blevet sigtet for at køre uden kørekort.

Betjentene beslaglagde derfor hans bil på stedet.

Om de også gav ham et lift til det nærmeste tog eller busstoppested, det oplyser politiet ikke i døgnrapporten.