Betjente fik interesse for tre mænd i bil: Hashlugt førte til fund af kniv og peberspray


Arkivfoto


En patrulje fattede natten til tirsdag interesse for tre mænd i en bil på Rosenhøj i Viby nær Aarhus.

Interessen var dog langt fra gensidig.

Mændene skyndte sig ud af bilen og flygtede til fods, da de så betjentene.

Den efterladte bil emmede af hash.

Det førte til en ransagning af bilen, hvor betjentene fandt en peberspray og en kniv.

En anden patrulje, der kørte rundt i området, fik lidt efter kontakt med en 23-årig mand.

Han erkendte, at våbnene var hans.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af kniv- og våbenloven.