En mand blev mandag morgen fundet død i sit hjem på Chr. Winthers Vej i Vordingborg.
Politiet kom fre til stedet og konstaterede hurtigt at dødsfaldet var mistænkeligt.
De indsatte derfor et betydeligt antal politifolk, hundepatruljer og droner ved gerningsstedet.
De indledende kriminaltekniske og retsmedicinske undersøgelser peger på, at der er tale om et drab.
Politiet beder derfor offentligheden om hjælp, og opfordrer eventuelle vidner og borgere, der har oplysninger, som kan hjælpe med opklaringen, til at henvende sig på telefon 114.
Politiet er især interesseret i observationer i tidsrummet mellem lørdag klokken 23.00 til mandag morgen klokken 07.00.
Den afdødes pårørende er underrettet.