Politiet holder igen med oplysninger om skyderi i Køge

Der har torsdag aften været et skyderi i nærheden af Køge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ingen personer er tilsyneladende kommet til skade, og politiet har ikke foretaget anholdelser i forbindelse med hændelsen.

Like localeyes.dk på Facebook

Det oplyser vagtchef Henrik Olesen.

Men bortset fra det, ønsker han ikke at komme med flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Skyderiet blev anmeldt klokken 22.01. Hvor det præcist fandt sted, vil vagtchefen ikke ud med.

- Det er lidt uden for byen. Vi har fortsat folk på stedet, siger han.

Ifølge Henrik Olesen vil Midt- og Vestsjællands Politi først komme med flere informationer om skyderiet i løbet fredagen.

/ritzau/