Tog står i flammer på Odense Banegård


Et IC3-tog på Odense Banegård er gået i brand. Det oplyser DSB’s pressevagt.

Flammerne kommer fra togsættets bageste vogn. DSB’s pressevagt oplyser, at det endnu er uvist, hvornår og hvordan ilden er opstået.

Togets passagerer er alle evakueret, og toget er trukket væk fra perronen. Der er foreløbigt ingen meldinger om tilskadekomne.

Branden påvirker ifølge pressevagten ikke togdriften mellem Jylland og Sjælland. Til gengæld vil der blive indsat togbusser på Svendborgbanen, fordi det brændende tog spærrer strækningen.

Også vagtchefen hos Fyns Politi bekræfter branden.


Mere TV

– Vi er landet dernede, så vi har ikke rigtig nogen oplysninger ud over det, siger vagtchefen Erik Skov til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladet er der både brandvæsenet og redning til stede ved Banegården.

/ritzau/