Arkivfoto
Københavns Politi har fredag morgen afspærret flere veje i det indre København. Ifølge Ekstra Bladet er vejene spærret, fordi politiet efterforsker en anmeldelse om voldtægt.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 05, oplyser vagtchef hos Københavns Politi Dyre Sønnicksen til avisen.
– Vi leder efter en mand på 20-30 år. Afrikansk af udseende, tæt af bygning, kort hår og et lille overskæg. Han er iført sort tøj og kører på en rød eller orange cykel, siger han.
Det er ifølge Ekstra Bladet blandt andet Vester Voldgade ved Sankt Peders Stræde, Larsbjørnsstræde ved Sankt Peders Stræde og Larsbjørnsstræde ved Studiestræde.
/ritzau/