Arkivfoto
En 21-årig kvinde anmeldte mandag, at hun omkring kl. 10.30 havde fået frarøvet sin mobiltelefon.
Det var sket på hendes bopæl i Aarhus C.
Kvinden havde sat telefonen til salg på nettet og havde lavet en aftale med en køber, som ville komme og hente den.
Det endte dog i et røveri i stedet.
Ifølge kvinden tog køberen, en mand bare telefonen uden at betale.
Og da kvinden forsøgte at standse ham, skubbede han hende, så hun faldt ned ad en trappe i opgangen.
Hun kom dog umiddelbart ikke alvorligt til skade.
Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.