Tæskehold for sjov? Mulig voldsgruppe på fire varetægtsfængslet


Arkivfoto


Fire mænd blev fredag varetægtsfængslet.

De er alle sigtet for to tilfælde af grov vold.

Det ene overfald fandt sted i Ribe i dagene omkring Tulipanfesten midt i maj.

Her blev en ung mand passet op af mindst tre mænd uden tilsyneladende grund.

Den unge mand blev ramt af adskillige knytnæveslag og en skalle, men han henvendte sig ikke til myndighederne.

Politiet vil gerne i kontakt med offeret for dette overfald og med de to piger, som offeret fulgtes med.

Det andet overfald fandt sted i Hjerting ved Esbjerg den 28. august, hvor to mænd på 19 og 49 år blev overfaldet af flere personer.

Politiet efterforsker begge sager.

Blandt andet undersøger politiet, om de fire mænd står bag flere overfald og om der er flere gerningsmænd til overfaldene.

Syd- og Sønderjylland Politi opfordrer offeret for Ribeoverfaldet og vidner til begge overfald til at henvende sig til politiet.

Er du det eftersøgte offer eller en af de to piger – eller så du overfaldet, så ring til politikommissær Ole Hillerup på telefon: 5179 6974