Passagerer flygtede ud af brændende bus


SØFTEN: En bus med passagerer brød pludselig i brand på Århusvej, søndag eftermiddag. Ingen personer kom noget til ved branden.

Store flammer og kraftig røg fra den brændende bus på Århusvej vakte en del opmærksomhed i området, og var en vejviser som på lang afstand kunne vise brandvæsnet hvor alvorlig anmeldelsen var.

Bussen medbragte et ukendt antal passagerer da den pludselig brød i brand, men trods de dramatiske omstændigheder kom ingen passagerer noget til, ligesom buschaufføren heller ikke skal være kommet noget til.

Branden medførte at Århusvej var spærret i begge retninger, mens slukningen af den brændende bus stod på.

Efter slukningsarbejdet var afsluttet blev der rekvireret borttransport af den totalt udbrændte bus, som forventes hurtigt fjernet fra stedet.

.

.

.