Verdensnaturfonden: Vandmangel tager til i Europa


    Arkivfoto


    Vandmangel vil blive mere udbredt i Europa fremover. Det vurderer Verdensnaturfonden, WWF, som forudser tørke og lav vandstand en langrække steder på kontinentet.

    – 17 procent af Europas indbyggere kan blive direkte berørt af vandmangel i 2050, siger naturværnsorganisationens svenske generalsekretær, Gustaf Lind.

    Det sydlige Spanien, Grækenland og Tyrkiet vil blive hårdest ramt.

    Tre fjerdedele af befolkningen i disse lande kan risikere vandmangel i fremtiden, vise analysen.

    Den er baseret på data fra organisationens Water Risk Filter, som er kombineret med fremtidige klima- og socioøkonomiske scenarier fra FN’s klimapanel IPCC samt IIASA (Det Internationale Institut for Applied Systems Analysis i Wien).

    Da de berørte lande er afhængige af landbrug og turisme, kan de også blive hårdt ramt økonomisk som følge af manglen på vand.

    Ifølge WWF genereres omkring 80 procent af landenes bruttonationalprodukter i regioner, som er ramt af vandmangel.

    Virkningerne af vandmangel vil ikke alene kunne mærkes i disse lande, pointerer WWF.

    Organisationen peger på, at priser på varer fra de ramte lande kan forventes at stige, hvilket vil kunne mærkes af forbrugere og virksomheder i andre lande.

    /ritzau/TT