Køer sviner. Ikke bare på gulvet i stalden, men også når deres fordøjelsessystem udsender store mængder metangas, der påvirker drivhuseffekten i den forkerte retning.
Derfor er forskere på Aarhus Universitet gået sammen med frøvirksomheden DLF om at udvikle en ny græsart, som er lettere for køerne at fordøje, og dermed giver dem mindre gas i maven.
Projektet får 13,5 millioner kroner i støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor minister Esben Lunde Larsen (V) ser et stort potentiale i det nye supergræs.
– Vi ved jo, at kvæg er en af landbrugets syndere, når det kommer til udledning af klimagasser. Så derfor er det vigtigt, at vi forsker i, hvordan vi kan nedbringe køers udledninger, siger han.
Samtidig hæfter ministeren sig ved, at den nye lettere fordøjelige græsart også vil øge køernes produktion af mælk.
– Så det er også et godt eksempel på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, hvor der ikke er en modsætning mellem vækst og klima, men hvor produktionen går hånd i hånd med naturen, siger han.
Det er langtfra første gang, at køernes foder er under lup for at finde frem til en mere fordøjelsesvenlig kost.
Men til forskel fra tidligere gør forskerne denne gang brug af moderne dna-teknologi, og derfor er forventningerne til resultatet høje, siger seniorforsker Torben Asp fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.
– På den her måde kan vi uden usikre og tidskrævende markforsøg forudsige, om lige præcis de to planter, man ønsker at krydse, kan blive til en sort, som er meget bedre, end dem, der er på markedet i forvejen, siger han.
Det bedre græsprodukt vil ifølge seniorforskeren helt konkret skabe større ro i koens vom, der ofte er på overarbejde med de nuværende fodergræssorter.
– Det bliver simpelthen en bedre kost til koen, som kan udnytte foderet mere optimalt og derfor ikke udleder så meget metangas, når den bøvser.
– Spørgsmål: Og prutter?
– Nej, det er faktisk en misforståelse. Metanet kommer ud af munden på den, når den bøvser.
Det nye supergræs ventes ifølge frøvirksomheden DLF tidligst klar om syv-otte år.
/ritzau/
