Arkivfoto
En 33-årig mand fortryder angiveligt, at han mandag aften uddelte en lussing til en besøgende.
Det skete på en adresse i Øster-Ulslev.
Politiet blev tilkaldt til adressen, fordi der var opstået uroligheder.
Hvem, der tilkaldte politiet, er ikke oplyst i døgnrapporten.
Og da betjentene ankom, var der andet, der fangede deres interesse.
De opdagede hurtigt, at den 33-årige også dyrkede skunkplanter.
Så ikke alene blev han sigtet for vold.
Han fik også alle planter beslaglagt og blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.