Ukendt mand nægter at oplyse identitet: Politiet vil varetægtsfængsle manden


Arkivfoto

En udenlandsk mand bliver mandag klokken 13 fremstillet i grundlovsforhør.

Det sker i Retten i Aarhus.

Politiet traf manden lørdag på gaden under patruljering i Aarhus.

Han blev bedt om at identificere sig.

Politiet oplyser ikke hvorfor, manden blev bedt om dette. Det oplyses alene, at han er udenlandsk.

Den udenlandske mand oplyste et navn.

Han havde dog hverken pas, kørekort, telefon eller nogen form på ID på sig.

Dertil ville han ikke oplyse, hvor han opholder sig henne, eller hvornår han var kommet til landet.

Han blev derfor anholdt med hjemmel i hjemrejseloven, oplyser politiet.

Politiet vil nu fremstille den udenlandske mand i grundlovsforhør.

Det sker for at få ham varetægtsfængslet, så han kan forblive i politiets varetægt, mens politiet forsøger at fastlægge hans identitet.