Arkivfoto
Ukrainske flygtninge, som har været ofre for eller vidner til krigsforbrydelser i Ukraine, bør henvende sig til politiet.
Det samme gælder, hvis man som herboende ukrainsk flygtning har oplysninger, som kan dokumentere en krigsforbrydelse. Det kan være foto, videoer eller lignende.
Sådan lyder opfordringen fra justitsminister Mattias Tesfaye (S).
– Vi skal som retssamfund sikre, at personer, der har begået krigsforbrydelser, bliver retsforfulgt.
– Derfor er det vigtigt, at ukrainske flygtninge, der nu bor i Danmark, og som har været ofre for eller været vidne til krigsforbrydelser, kontakter politiet, så sagerne kan blive efterforsket, udtaler han i en pressemeddelelse.
Justitsministeriet oplyser, at i forbindelse med indsamlingen af information om krigsforbrydelser i Ukraine har politiet indtil videre registreret to sager.
De er begge sendt til det europæiske politisamarbejde Europol, som fortsætter efterforskningen. Det oplyser ministeriet.
Krigsforbrydelser er grove brud på regler for krigsførelse.
Overgreb, der kan kategoriseres som krigsforbrydelser, kan være drab, tortur, ødelæggelse af ejendom og gidselstagning.
Selv om krigsforbrydelserne er begået uden for Danmark, har Danmark alligevel mulighed for at efterforske og retsforfølge dem. Det skyldes, at Danmark er tiltrådt internationale konventioner.
Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har indledt en efterforskning af krigsforbrydelser begået i Ukraine siden november 2013. Få måneder senere – i begyndelsen af 2014 – annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim.
Dansk politi vil bidrage til ICC’s efterforskning.
Det materiale, som dansk politi modtager, bliver delt med ICC. Det vil blive behandlet fortroligt, skriver Rigspolitiet i en vejledning. Den er målrettet personale og fagpersoner, som er i kontakt med ukrainske flygtninge.
Politiet opfordrer til ikke at spørge ind til nærmere detaljer om vidnets eller offerets oplevelser. Det er “vigtigt, at politiet får vedkommendes forklaring så ubearbejdet som muligt”, lyder det.
/ritzau/
