Forsøgte at sælge stjålet headset til rette ejer – nu er mor underrettet


Arkivfoto

En 15-årig dreng fra Stensved havde ikke den store succes ud i den kriminelle løbebane.

Det blev i stedet til et møde med politiet og en underretning af hans mor.

Drengen stjal søndag et headset fra en parkeret bil i Vordingborg.

Mandag så den rette ejer, en 36-årig mand, at hans headset blev udbudt til salg på nettet.

Den 36-årige fik kontakt til sælgeren, som han fik lavet en aftale med.

Herefter kontaktede han politiet, som slog kloen i sælgeren, den 15-årige dreng.

Han blev sigtet for tyveriet, og headsettet kom retur til den retmæssige ejer.

Desuden blev den 15-åriges mor og de sociale myndigheder underrettet om sagen.