Mand stukket med kniv og tvunget ind i bil i Herning


Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker onsdag en sag om grov vold mod en mand i Herning.

I forbindelse med volden blev manden stukket flere gange med kniv og efterfølgende tvunget med i en bil.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Et par betjente fik dog øje på bilen og satte efter de formodede gerningsmænd. I forbindelse med jagten forulykkede flugtbilen.

Herefter lykkedes det politiet at anholde to mænd, mens den forurettede blev bragt til sygehuset til behandling for knivstik.

/ritzau/