Ung mand stukket ned med kniv på åben gade i København


Gerningsstedet på Frederikssundsvej

En ung mand er tirsdag aften blev stukket ned med kniv på Frederikssundsvej i København.

Knivstikkeriet fandt sted på gaden ved nummer 130.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Han er blevet stukket to gange med kniv, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Henrik Vedel.

Ved 21-tiden har politiet endnu ikke anholdt nogen, ligesom man hverken kender de nærmere omstændigheder ved eller motivet til knivstikkeriet.

Heller ikke offerets tilstand kan politiet sige noget nærmere om.

– Han er på operationsbordet, men skulle være stabil, siger Henrik Vedel.

Frederikssundsvej er blevet afspærret, mens politiet arbejder på stedet. Den ventes tidligst åbnet for trafik igen ved 21.30-tiden.

/ritzau/