Arkivfoto
En 38-årig mand blev torsdag overfaldet i Brabrand ved Aarhus.
Den 38-årige holdt i sin bil tæt på biblioteket på Karen Blixens Boulevard.
Ifølge anmeldelsen kom to maskerede mænd løbende op til bilen.
De smadrede straks frontruden med en ratlås.
Herefter kastede de en sten gennem sideruden og forsøgte at stikke den 38-årige med en kniv gennem sideruden.
Ifølge den 38-årige lykkedes det ham at undvige knivstikkene, så han ikke blev ramt, og de to mænd stak efterfølgende af fra stedet til fods.
En patrulje sikrede spor på stedet og foretog afhøringer, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.