HORNBÆK: Genkender du de to personer eller varevognen i videoen? Så hører Nordsjællands Politi meget gerne fra dig.…

Natten til lørdag den 13. august blev der begået indbrud i en brilleforretning i Hornbæk. Tyvene begik dog ikke indbruddet, fordi de trængte til nye briller, men fordi de havde et godt øje til nogle af butikkens møbler.

Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her

Selvom de to tyve næsten er maskerede med skæg og blå briller, er der flere steder i videoen, hvor man kan se deres ansigter, så lad den gerne køre færdig uden at spole i den. Vi vil nemlig gerne bede om jeres hjælp til at finde ud af, hvem tyvene er.

– Vi er klar over, at der muligvis skal nogle nypudsede øjenkrykker til for at identificere de to tyve, men I har gang på gang vist jer i stand til at identificere efterlyste personer ved hjælp af video eller billeder, og vi øjner også muligheden for det i denne sag, skriver Nordsjællands Politi i et opslag på Facebook.

Man kan kontakte politiet på mail msm002@politi.dk eller via 1-1-4.