Vestegnens Politi er lørdag aften rykket ud til en skudepisode i Albertslund. Her er en person på 21 år blevet skudt i benet. Det oplyser Mikkel Clausen, der er vagthavende ved Vestegnens Politi.
Efter at politiet ankommer til stedet, bliver betjentene mødt med stenkast fra ukendte personer.
Har du billeder og video? Send dit bidrag her
- Så vi er massivt til stede derude. Vi har fået langt en dæmper på. Så der er ved at være ro på derude, så vi kan arbejde i fred, siger Mikkel Clausen.
Det arbejde har omkring klokken 22 endnu ikke kastet noget nævneværdigt af sig. Den 21-årige har endnu ikke afgivet forklaring til politiet, der derfor ikke har noget bud på, under hvilke omstændigheder skuddet er faldet.
Der er ifølge den vagthavende ikke anholdt nogen i forbindelse med stenkastene efter betjentene på stedet.
/ritzau/
