TV fra uddeling af medmenneskelighed vand
I dag blev der uddelt medmenneskelighed vand som modangreb på sidste uges uddeling af “Asylspray” på gågaden i Haderslev.
På Facebook begivenheden “Medmenneskelighed i Haderslev” er skrevet dette om arrangementet.
Lørdag uddeler vi medmenneskelighed i Haderslev – kom og vær med!
Sidste lørdag blev gågaden i Haderslev anvendt som ramme for dæmonisering af udsatte befolkningsgrupper. Således har man i de landsdækkende medier kunne opleve Haderslev midtby lægge facade til en nedrig og uværdig dagsorden.
Arrangør Rune fortæller om arrangementet
Dette skal vi selvfølgelig sige klart fra over for, og det har lokalområdet i høj grad også gjort. Men lad os dog alligevel få det slået fast med syvtommersøm og gøre det tydeligt for alt og alle, at uanset vores politiske uenigheder, så er Haderslev en by, hvor det store flertal altid møder vores medmennesker med respekt og værdighed.
Således opfordres alle, som har lyst, til at deltage i denne lørdags happening på gågaden i Haderslev mellem kl. 10 – 14. Her vil vi samles omkring Stormklokken, hvor vi deler ud af medmenneskelighedsvand, varm kaffe, venlige smil og hvad vi ellers ønsker at dele med gågadens gæster.
Lad os sammen vise Haderslevs sande ansigt.