Foto: Politiet
Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand.
Han er mistænkt for den 22. juni 2022 at have begået vold mod en ung kvinde i Vestergade i Viborg.
Ved 4.30-tiden den 22. juni 2022 blev to unge kvinder og en ung mand passet op af en anden ung mand i bar overkrop på Vestergade i Viborg.
Tilsyneladende umotiveret råbte han af de tre unge mennesker.
Kort efter gik han tættere på den ene – en ung kvinde – og tildelte hende et knytnæveslag i ansigtet.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu overvågningsbilleder fra episoden i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere den mistænkte.
Han beskrives som:
Mand
Lys hud
Mørkt og kort krøllet hår
18-20 år gammel
Ca. 175 cm høj
Han var iført mørke jeans og lyse sko. Han havde bar overkrop og en trøje eller t-shirt over skulderen.
Har du oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
Oplys gerne journalnummer 4100-73241-00484-22 ved henvendelse.