Arkivfoto
En dørmand på restaurant Kuhstall på Åboulevarden i Aarhus fik natten til søndag brækket sin næse.
Det skete, da han forsøgte at bortvise en mand, der sov ind over et af bordene i restauranten.
Da dørmanden forsøgte at vække ham, slog han pludselig ud.
Den tilsyneladende sovende mand ramte meget direkte i ansigtet på dørmanden.
Han slog med knytnæve, og dørmandens næse brækkede.
Politiet blev tilkaldt, og den unge spirituspåvirkede mand blev anholdt.
Han blev indlogeret i en af politiets detentioner, for at blive afruset før afhøring.
Han vil blive sigtet for vold.