Arkivfoto
Det er ikke altid til at vide, hvem der gemmer sig bag tastaturerne.
Onsdag blev Østjyllands Politi opmærksomme på en snapchat-profil, der reklamerede med salg af narko.
En betjent foregav at være interesseret køber og kontaktede manden bag profilen.
De aftalte at mødes ved en adresse i Randers.
Klokken 20.08 ankom en bil til mødestedet.
Betjenten, som var i civil, tog kontakt til chaufføren, en 22-årige mand og fortalte ham, at det var politiet.
Under visitation af den 22-åriges bil, blev der fundet fem salgsposer med kokain.
Den 22-årige blev desuden testet positiv for narko.
Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel samt besiddelse af narko med henblik på salg.