Arkivfoto
Siden 2012 er der sket en fordobling i antallet af lesbiske par og enlige kvinder, der får hjælp til at få børn.
Det viser et særudtræk, som Sundhedsdatastyrelsen har foretaget for Kristeligt Dagblad.
I 2021 var knap 15.500 danske kvinder i fertilitetsbehandling. Af dem var 2721 enlige, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2012, hvor det tilsvarende tal var 1316, viser udtrækket.
Antallet af lesbiske par i fertilitetsbehandling er i samme periode steget fra 315 til 595.
Siden 2007 har det været muligt for både lesbiske par og kvinder uden partner at få lægehjælp til at blive insemineret med donorsæd på offentlige sygehuse.
Hvor de enlige kvinder dengang var pionerer, som skulle forsvare deres beslutning, er der i dag en større accept i samfundet.
Det fortæller Maria Salomon, der er familieterapeut og fertilitetssygeplejerske ved Rigshospitalet, til Kristeligt Dagblad.
Ifølge hende er det efterhånden blevet en kendt familieform, og der er ikke længere så langt fra tanke til beslutning, som der før var.
Årsagerne til at få et barn alene kan være mange, forklarer Maria Salomon, der også er leder af Videnscentret Fertility Care, som rådgiver barnløse.
For de fleste handler det om, at det ikke er lykkedes at finde den rette partner, som deler ønsket om at få børn.
Fraværet af et mandligt forbillede kan dog blive en udfordring, mener familieforsker og professor emeritus i socialpsykologi på Roskilde Universitet Lars Dencik.
– Hele det sociale netværk bliver kraftigt indskrænket. Eftersom solomødre er et nyt fænomen, er det svært at sige, hvilke konsekvenser det får for barnet, men man kan tænke sig, at der i lighed med adopterede børn opstår en form for savn, siger han til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
