Tre mænd fra et asylcenter på Samsø sigtes af politiet for at have voldtaget en kvinde på øen søndag aften.
De fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus mandag eftermiddag.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreHer vil en anklager kræve mændene, der er fra Iran, varetægtsfængslet, oplyser Østjyllands Politi.
Forbrydelsen skal være sket i kvindens hjem, fremgår det af en kortfattet pressemeddelelse. Voldtægten blev anmeldt klokken 22.15.
Den indledende forbindelse mellem kvinden og de tre mænd opstod tidligere på aftenen.
Den blev etableret, da hun henvendte sig på asylcentret og her fik kontakt med mændene, oplyser politiet.
Yderligere detaljer holder politiet tilbage. Det skyldes, at anklageren vil bede dommeren om at lukke dørene til grundlovsforhøret.
To af de anholdte mænd er 30 år, mens den sidste er 22.
Kvinden er 32 år.
/ritzau/