Tre biler knaldet sammen i lyskryds


Om en bilist er kørt over for rødt vides endnu ikke, men det ligger at fast at tre biler tirsdag aften var involveret i et større uheld i lyskrydset Roskildevej / Ålholmvej i Valby.

Trafikken blev spærret af uheldet i Roskildevejens nordgående spor, mens redningsarbejdet stod på.

Flere brandkøretøjer, to ambulancer og en akutlæge arbejdede på stedet, heldigvis er de seneste meldinger fra politiet at der ikke er sket nogen større personskade.

De tre implicerede biler ser derimod noget mere krøllede ud….