Teenage-pushere tæskede og røvede mand som ikke ville købe stoffer

En 25-årig mand fik søndag aften både tæsk og blev røvet, efter han takkede nej til at købe stoffer af en gruppe teenagere.

Den 25-årige mand var på vej hjem søndag aften, da han kl. 19.46 mødte tre unge mænd på Stenkildevej i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Utilfredse narkokøbere tæsker pusher
De henvendte sig til ham og spurgte, om han ville købe stoffer.

Det takkede han nej til, men de tre mænd fulgte nu efter den 25-årige og lokkede ham med ind i en gård, hvor de tildelte ham flere slag og spark, det oplyser politiet.

Under overfaldet stjal gerningsmændene den 25-åriges pung.

Den 25-årige pådrog sig skader på både ansigt og krop.

LÆS OGSÅ: Greve: Cyklist overfaldet på cykelsti af en gruppe unge
Politiet har udsendt følgende beskrivelse af gerningsmændene:
A: mand, somalisk afstamning, 18-20år, 180cm, alm./spinkel af bygning, sort kort hår, iført blå langærmet T-shirt, grå/sort cowboybukser.

B: mand, somalisk afstamning, 16år, 170cm, spinkel af bygning, sort, kort, krøllet hår, iført sort jakke, mørkeblå bukser

C: mand, arabisk afstamning, 18år, 180cm, spinkel af bygning, lysegrå overtøj og mørkeblå bukser.