Arkivfoto
En 14-årig pige er alvorligt kvæstet, efter at hun mandag på knallert påkørte en modkørende bil, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete på Lambjergvej nord for Høruphav på den sydlige del af Als.
Ifølge politiet skete ulykken i forbindelse med overhaling med høj hastighed.
Pigen er blevet overført til sygehuset i Odense. Hendes pårørende er blevet underrettet.
/ritzau/