Gerningsstedet i Sulsted i Nordylland.
Politiet modtog natten til lørdag et alarmopkald fra en adresse i Sulsted i Nordjylland om, at en mand havde dræbt sin mor.
Nordjyllands Politi modtog opkaldet klokken 0330. En 64-årig mand oplyste, at hans 30-årige stedsøn havde dræbt sin moder.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreDen afdøde lå i huset, ligesom den 30-årige også befandt sig stadig i huset.
Politiet kørte straks til stedet og kunne konstatere, at den 61-årige kvinde lå død i stuen. Den 30-årige var i huset og blev uden dramatik anholdt kl. 0340.
Gerningsstedet er afspærret, og der pågår undersøgelser af politiets teknikere og efterforskere. Der vil blive foretaget ligsyn på stedet. Alle tre bor i huset.
Pårørende er underrettet.