Medie: To mænd sigtes for drab i rockermiljøet


To mænd sigtes for drab ved et grundlovsforhør i Retten i Glostrup tirsdag.

Ifølge TV2 sker det i forbindelse med en sag om bortførelse i rockermiljøet. Ekstra Bladet har berettet, at det er to mænd fra gruppen Satudarah, der skal have været holdt fanget og udsat for vold.

Den ene af ofrene var i stand til selv at henvende sig på skadestuen. Derimod skal den være være forsvundet, skriver avisen tirsdag.

Retsmødet finder sted klokken ni i Glostrup.

Hidtil har Københavns Vestegns Politi været særdeles tilbageholdende med at give oplysninger.

Tidligere tirsdag morgen har politiet over for Ritzau således afvist at svare på spørgsmål om, hvorvidt der er tale om en drabssag.

Mandag undersøgte politifolk en lejlighed i Hedeparken i Ballerup i forbindelse med efterforskningen.

Bortførelsen skal have stået på i en lille uge, beretter Ekstra Bladet tirsdag. Også Satudarahs klub i Bagsværd er blevet endevendt af politiet.

/ritzau/